Blåbær, citron og vanilje – uhmmm!

Der findes vel næppe nogen bedre måde at starte en dag på end med at bage. Jeg har lovet at tage kage med til min tirsdagsgruppe, og havde et par citroner og en vaniljestang der lå og tiggede om at blive kombineret med nogle friske blåbær. Det er en noget lettere sandkage end de traditionelle, lavet med tidselolie og yoghurt istedet for smør. Jeg kan kun anbefale at bage denne kage, det tager ingen tid at røre ingredienserne sammen og resultatet er et hjem, der dufter fantastisk og en mand (i mit tilfælde), der er meget glad!🙂

Blåbærsandkage med citron og vanilje

190g hvedemel

2 tsk bagepulver

1/2 tsk salt

250ml soya yoghurt

200g sukker

korn af 1 vanillestang

3 spsk knust hørfrø rørt ud i 9 spsk vand

Fintrevet skal af 2 økologiske citroner

125ml vegetabilsk olie (kan anbefale tidsel- eller kokosolie , da de er meget neutralt smagende)

ca. 200g blåbær

Citronlage: 80ml citronsaft og 1 spsk sukker koges hurtigt sammen i en kasserolle, til sukkeret smelter og blandingen er klar.

Forvarm ovnen til 175C og for en brødform med bagepapir.

Sigt mel, bagepulver og salt i en skål og sæt til side. Pisk yoghurt, olie, hørfrøblanding, sukker, vanille og citronskal sammen. Pisk de tørre ingredienser i de våde og vend forsigtigt blåbærrene i dejen. Hæld dejen i brødformen og bag kagen i sådan cirka 50 minutters tid. Prik kagen dybt med en tandstikker (pas på ikke at brænde fingrene…) og hvis den kommer ud uden dej på er kagen færdig.

Afkøl kagen i 10 minutter i formen inden den tages ud. Prik huller i kagen med tandstikkeren eller en gaffel og hæld citronlagen over kagen. Afkøl kagen let, hvis du da kan vente, og nyd den med en du holder af.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: